|
Nærvær
gennem Yoga
Bevægelse hen imod meditation -
meditation i bevægelse
Indhold: Når vi i Time2be
dyrker asanas (yogaens fysiske øvelser), er formålet at
blive befriet for ophobninger af energi, spændinger og
rastløshed.
Det handler mest om den
bevidsthedsmæssige attitude: Hav al opmærksomhed rettet mod
øvelsen – og dit forhold til øvelsen.
Hvad sker der i hovedet, i
tankerne? På hvilken måde giver du slip ind i kropsind
helheden? Iagttag kroppens medleven og modstand. Hvor er der
flaskehalse? Er de muskulære? Eller er det mere en følelse
af modstand? Hvor dybt inde sidder modstanden? Registrer,
udforsk, vær nysgerrig, årvågen og rummelig med dig selv.
Inviter nænsomt og omsorgsfuldt dine flaskehalse til at
slippe.
Når du støder på følelser i
kroppen – rastløshed, vrede, smerte, kedafdethed – betragt
dem som ophobninger af energi. Begynd ikke at tænke over
følelserne. Kun koncentrer dig om energidimensionen – og
fordel den overskydende energi ud i resten af kroppen.
Få en fornemmelse af kroppens
oprindelige tilstand, dvs. en fra naturens side stille
årvågen bevidsthedstilstand, hvor der ikke holdes igen nogen
steder, og ingen steder hvor kroppen bliver for slap.
Åndedrættet anvendes til at
arbejde sig dybere ind i stillingen – på indånding at hæve
energien, på udåndingen at give slip på al unødig opspænding
i kropsindet.
Næsten alle asanas udfordrer
omkring det modsætningsfyldte: At spænde op i bestemte
muskelgrupper med mindst mulig anstrengelse – samtidig med
at give sig hen i udspænding i andre muskelgrupper. Den
afspændte opspænding er dét, der for alvor giver energien
fri, skaber flow, løfter livsenergien.
Se stemninger fra en
yoga-session. Billeder beskriver mere end ord...
|
Hvordan: Man kan bestille
én session á 2 timer. Eller et forløb - på 4, 8, eller 12
gange. (Time2be har ikke åbne hold med løbende tilmelding,
men servicerer grupper, der ønsker én eller flere sessioner,
hvor vi arbejder specifikt målrettet deltagernes forud
beskrevne intentioner med holdet).
Hvem: Tilmeld jer som et
lukket virksomhedshold... Eller en gruppe af venner /
veninder… Unge eller ældre… Mænd og/eller kvinder...
Begyndere eller erfarne… Midt i arbejdstiden som
kvalitetspause... Eller sidst på eftermiddagen, så energien
er høj til aftenen…
Der kræves ikke bestemte
forkundskaber eller niveauer af smidighed. Øvelserne
tilpasses. |