Om Time2Be
Bøger & MP3
Aktiviteter
Inspiration & Viden

KLIENTER & KURSISTER

Tilbage

SAMTALE

Hvordan foregår det, når du skal til sundheds-psykolog...?
Vi sætter scenen sammen. Tager udgangspunkt i dit liv her og nu. Analyserer udfordringer og problemer – og beslutter sammen, hvilke tiltag, redskaber og teknikker, der skal anvendes i forløbet.

Vi kan arbejde struktureret med analyse af dine tankestrukturer, tilstande og problemer – såkaldt kognitivt / adfærdsterapeutisk. Hvis du ønsker det, får du konkrete opgaver med hjem. Der er endvidere mulighed for at holde en tæt mail-kontakt imellem møderne. Hvor intensivt forløbet bliver, afhænger af dine behov og ressourcer.

Samtalerne kan bevæge sig i en anden retning og være eksistens-psykologiske. Her handler det mere om rejsen dybt ind i dine værdier, din livsmening, kvaliteten af de nærmeste relationer – mange af de store spørgsmål relateret til livet og døden.

Samtalerne vil altid komme omkring kroppen – være kropsorienterede. Følelser og tanker sætter sig og kan mærkes og aflæses i kroppen. Ofte kan en tilstand skifte via kroppen og indøvelse af nye bevægemønstre. Eller indgangen kan være at tænke en ny tanke, eller bevidst føle en bestemt følelse. Krop og sind hører sammen, og du mødes grundlæggende som et helt menneske.

Girafsprog er i udgangspunktet den kommunikationsform, der arbejdes ud fra. – Det vil sige, at samtalens udgangspunkt er registrerende, udforskende, ikke-dømmende og respekterer dine værdier. Men naturligvis bliver du også udfordret, og der skubbes nye og skæve perspektiver ind, så vi sammen kan opnå overblik og udsyn over dit liv.

"Uanset hvor jeg var henne – i det dybeste mørke eller i lyset – så har du mødt mig dér, hvor jeg var.
Jeg er sikker på at være i gode hænder, fordi du har ekstremt bred viden – men er skarp på detaljen.

Du opererer tydeligvis på mange niveauer – kropsligt, følelsesmæssigt, tankemæssigt, sjæleligt.
Det er meget trygt for mig at komme hos dig. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg var dette sted i livet, hvor jeg fik de optimale betingelser for at lære. Du har hjulpet mig til at se mine egne svar."

Anette Pedersen